Faste og afgiftning

Faste og afgiftningskurset er et 5-dages internatskursus i landlige omgivelser, tæt på havet og med indbydende wellness-faciliteter.

Denne uge kan du gennem faste fokusere på udrensning og personlig udvikling. På kurset vil dagligt indgå motion, meditation, undervisning og terapi. Der serveres fastesafter og grøntsagsupper suppleret med afgiftende urteteer og individuelt tilpassede tilskud.

Mad såvel som stimulanser (sukker, kaffe, the, tobak, alkohol osv.) bruger vi ofte ubevidst til at lægge låg på en del af vore følelser. Du bliver derfor let tilgængelig for terapi og personlig udvikling under fasten, da en del af dit indre forsvar bliver formindsket, når du ikke indtager vante madvarer.

Samtidig vil du i fasteugen blive undervist i ernæring, så du efter kurset bliver bedre til at vælge din føde på en måde, så netop dine behov tilgodeses uden mange stimulanser.

Optrapning efter faste er en fremragende lejlighed til at afprøve, om du har skjulte reaktioner på nogle af de almindeligt spiste fødevarer.

Vær opmærksom på, at du skal bruge weekenden før kurset til nedtrapning fra almindelig spisning til faste, og at du skal afsætte weekenden efter kurset til optrapning og afprøvning af mad.

Download PDF fil med flere oplysninger: Fastekursus 2011.
Besøg kursustedet Quistgården.