Zoneterapi
Zoneterapi
Zoneterapi er en ældgammel behandlingsform, som har sine rødder i Kina, Egypten og Asien samt Nord– og Sydamerika. Den blev ”genopfundet” og udviklet i 1920'erne i USA og kom til Europa i 1970'erne. Zoneterapi er i dag en anerkendt behandlingsform i mange lande.
Zoneterapien anvendes som et middel til at genoprette det menneskelige legemes balance og til at sikre dets funktion. Da legemet er et meget komplekst system, vil dårlig funktion et sted skabe ubalance i helheden. En ubalance i det menneskelige legeme viser sig ved ubehag, smerte eller egentlig sygdom.
Med zoneterapien kan man opnå en stabiliserende effekt på kroppens væv og organer.
Hver del af kroppen har en zone på fødderne, som kaldes reflekszone. Hvis der ømhed i en reflekszone tyder det, at en del af kroppen ikke fungerer optimalt. Ved at behandle de ømme reflekszoner med specielle trykkombinationer, kan zoneterapeuten påvirke organerne til en bedre funktion og derved genoprette kroppens balance. Zoneterapi nedsætter spændinger og stimulerer blodomløbet, samtidigt med at der sker en stimulering af kroppens energisystem.
Zoneterapi kan med fordel anvendes ved:
- Fordøjelsesproblemer
- Hovedpine/migræne
- Nedsat immunforsvar, tilbagevende infektioner
- Hormonelle problemer
- Allergi, astma og bronkitis
- Psykiske problemer
- Hudproblemer
- Gigtproblemer
- Kredsløbsproblemer
- Stress
- Manglende energi
- Barnløshed
- Kolik og øreproblemer hos børn
- Smerter i knogler, muskler og led
Andre kommer fordi zoneterapi er en behagelig oplevelse, som er forbundet med velvære.



